De positive virkninger ved fysiurgisk massage og triggerpunktsmassage: 

  • Spændte og stive muskler løsnes, og kroppen afstresses.
  • Muskelspændinger forebygges, og bevægelighed i muskler, sener og led øges.
  • Spændingshovedpine afhjælpes- Blodgennemstrømning i musklerne øges.
  • Affaldsstoffer udskilles nemmere fra muskelvævet.
  • Smertelindring; produktion af endorfiner (kroppens morfin) øges
  • Restitutionstid efter sportsskader kan forkortes.
Hvad er massage?
Fysiurgisk massage
Fysiurgisk massage er en massageform, hvor der arbejdes dybt i væv og muskulatur. Fokus er på bevægeapparatet, dvs. at få muskler, sener og led til at fungere optimalt.

En fysiurgisk massagebehandling kompenserer for de skadevirkninger, som stillesiddende arbejde, stress og belastning kan give.

Nervesystemet aktiveres, så blodcirkulationen i muskler og væv stimuleres. Blodgennemstrømning i muskler og væv øges, så affaldsstoffer nemmere udskilles, og balancen i musklerne genoprettes.

Triggerpunkter
Et triggerpunkt er et punkt i en muskel, som kan blive meget ømt, når det er aktivt. Triggerpunktet er aktivt, når der er en ubalance i et givent område. Har du en ubalance i form af en skade eller overspændte muskler vil der typisk være aktive triggerpunkter.

Når du får triggerpunktmassage, vil du kunne mærke, at du er overraskende øm i små lokale punkter, når vi undervejs i behandlingen trykker, og er det et område med mange spændinger, er der tit stråle-smerter.

Triggerpunktsmassage er ofte en effektiv behandlingsform, når der er kroniske problemer.

En anden positiv effekt ved triggerpunkstbehandlingen er, at der udløses smertelindrende hormoner, som dæmper smerterne og får muskulaturen til at slappe af.

RAH-behandling
Reciprok Antagonist Hæmning – eller: Udløsning af stræk-refleksen.

Behandlingen er en manuel behandling, som kan ændre din smerteoplevelse.

Ved at udløse ”den modsatte” muskels strækrefleks, kan man under behandlingen opnå en ændring i smerteoplevelsen, og dermed en umiddelbar afspænding og en bedre fleksibilitet og øget mobilitet i det belastede område.

Hvis behandlingen virker – reduceres smerterne med det samme, og skaber mulighed for at kroppen igen kan bevæges hensigtsmæssigt, og man kommer ud af en evt. ”ond cirkel”.

RAH-behandlingen foregår både med brug af hænderne, men også ved brug af reflekshammer.

RAH-behandlingen kombineres med massagebehandling

Hvorfor vælge massage?

Hos KropUmulig giver vi fysiurgisk dybdemassage. Vi arbejder dybt ned i væv og muskulatur med udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning, og vi gør brug af kroppens ”triggerpunkter” til at løsne op eller smertelindre.

Der er mange gavnlige effekter ved massagen. Den smidiggør muskler og led, fjerner spændinger, modvirker stress, lindrer spændingshovedpine og stimulerer blodcirkulationen, nerve‐ og lymfesystemet. Massagen virker desuden afslappende.

Principielt kan alle have gavn af en fysiurgisk dybdemassage, dog er der enkelte tilfælde, hvor massage frarådes. Hos KropUmulig undersøger vi disse forhold, inden vi begynder en behandling, og vi tilpasser selvfølgelig behandlingen efter dine specifikke behov.

Du kan have stor gavn af massage, hvis du:

• Sidder på kontor og har de klassiske spændingshovedpiner eller bare er træt og øm i skuldre og nakke.

• Har fået en skade – enten v. sport eller andet fysisk arbejde.

• Har hold i ryg eller lænd.

• Har tilbagevendende problemer med muskelspændinger.

• Er gravid og føler dig træt i lænd eller ben. Vi har en særlig pude, så du kan ligge på maven.

• Ammer og er træt i skuldre og nakke. Du må gerne tage baby med.

Hvor mange behandlinger?

Vi anbefaler regelmæssig massage alt efter problemet. Jo længere tid du har gået med f.eks. ondt i nakke og skuldre, jo flere behandlinger skal der til for at komme i bund med problemerne.

Vi anbefaler, at der går 5 til 7 dage mellem behandlingerne, så kroppen og musklerne kan restituere og få den optimale gavn af massagen.

Der er ingen øvre grænse for, hvor mange behandlinger et forløb kan strække sig over. Mange af vores klienter kommer for at forebygge muskelspændinger og smerter – det er helt op til dig.

Det er ikke kun musklerne, som har gavn af massage. Bare ved rygmassage sker der en stigning i antallet af lymfocytter, som er de hvide blodlegemer, der er en del af immunsystemet. Det medfører, at de immunceller, som hjælper med at bekæmpe forkølelser og influenza, får et boost.

N
I RO & MAG

Vi prioriterer at tilbyde behandlinger, når det passer dig. Derfor kan vi tilbyde både aften- og weekend‐tider.

N
ER DU GRAVID
Vi har en helt speciel pude til gravide, så du kan ligge på maven og nyde din behandling.
N
KLINIKKEN ER PARFUMEFRI
Vores lagner og håndklæder er vasket uden parfume, og vi bruger paraben‐fri creme og olie i behandlingen.

Hvor?

Vi har adresse i Kigkurren 8 F, 2300 København
KropUmulig ligger i Kigkurren på Islands Brygge.
Du skal igennem en stor port skråt over for Fitness World.
Bemærk at du skal op af en trappe, for at komme til klinikken. (Vi har desværre ikke elevator.)

KropUmulig deler lokaler med amme- og ventetøjsbutikken Purløg og Persille.

k

Kontakt os

Udfyld formularen, vi svarer så hurtigt vi kan!

info@kropumulig.com

Ulla@kropumulig.com
Christa@kropumulig.com

KropUmulig

Kigkurren 8 F
2300 København

8 + 12 =